top of page

Nyheder

 

 

Ny hjemmeside, www.mikkelstolt.dk
​
Disse sider bliver med tiden erstattet af ovenstående, men siden er allerede oppe. Kig ind.
​
​
Gysernovelle af Mikkel Stolt i ny antologi
​
"Den Enøjede Kat" kommer i samlingen "Rustkammeret - Fortællinger fra Mørket 2", der udgives af forlaget Enter Darkness, og som efter planen udgives til oktober 2017. Der er tale om en noget anden genre end hans sædvanlige auto-faktion, da det er rendyrket, gammeldags gys med inspiration i H.P. Lovecraft og Edgar Allan Poe (uden sammenligning i øvrigt).
​
​
Nyt (gratis) essay fra forfatteren 
 
Mikkel har netop fået "trykt" et lille essay på Peblish.dk om at møde en meget kendt japansk forfatter. Peblish skriver: "Hvad gør du, hvis du pludselig møder dit store idol på en jazzklub? Tør du tale med vedkommende? Tør du tage et billede med din telefon? Eller panikker du? Læs med, og få underholdende inspiration til, hvad du skal gøre, næste gang du helt uventet møder dit store idol."
PS. Man skal logge ind for at læse, men det koster ikke noget.
 
BogForum 2016 
 
Mikkel har en lille stand på BogForum fredag d. 11/11 2016 kl. 14-19. Kom og hils på. Man kan købe "Bacon i Bagagen" til messepris og oven i købet være heldig at kunne erhverve sig en af de få eksemplarer af et helt nyt lille hæfte, "Fra Sans og (Essay-)Samling", som indeholder tre tekster, der bevæger sig mellem essayet og novellen, og som enten kun har været bragt i avis/blad eller online. Følg med her eller på Facebook-siden. Omslaget ligger her på hjemmesidens forside.
​
​
Nyt essay 
 
Mikkel skriver hele tiden på forskellige tekster, og i maj 2016 udkom et essay på hans egen blog om et nyligt uheld for hans lille hoved. Dyrlægen optræder også, og essayet blev i forkortet form bragt i novemberudgaven af Magasinet Helse, mens den i komplet form indgår i "Fra Sans og (Essay-)Samling".
 
 
Set på Brønshøj Bibliotek...
... af årvågen læser og ven, Morten Ishøj, i april 2016. Følg linket.
 
 
Mikkel og dyrlægen på nye eventyr

 

På crowd-funding siden Peblish, har Mikkel i marts 2016 fået en ny artikel publiceret. Det er historie, der er helt uafhængig af "Bacon i Bagagen", men som alligevel er i familie med bogen. Det handler om en svømmetur med en hvalhaj, der foregår ud for Yucatán-halvøen i Mexico (og selvfølgelig i forbindelse med en af dyrlægens kongresser).

bottom of page